Bankmøde

Hvordan skifter man bank?

Det har faktisk aldrig været nemmere at skifte bank, så det er bare med at undersøge markedet. Det kan jo være, at der er mange penge at spare, hvis du sørger for at skifte bank i tide.

Bankerne slås om kunderne, og derfor har de også gjort det utroligt nemt at skifte bank. Når du gerne vil skifte, så skal du blot finde den nye bank, og så sørger den nye bank for resten.

Bankerne vil nemlig ikke risikere, at folk ikke skifter til dem, fordi det er for besværligt. Derfor vil du også oftest opleve en yderst god kundeservice, når du er i gang med at skifte til en ny bank.

Bankerne hjælper dig nemt gennem processen

I praksis fungerer det ved, at medarbejdere fra den nye bank retter henvendelse til medarbejdere fra den gamle bank, og så klarer de skiftet uden at indblande dig.

Du skal selvfølgelig give din nye bank en fuldmagt til at klare dette, men herefter kan du bare vente på, at din nye bank klarer arbejdet vedr. at overføre alle dine betalingsaftaler fra den gamle bank til den nye, med at lave en ny bankkonto og med at tilknytte et betalingskort til den nye konto.

Der kan selvfølgelig være flere ting, som du skal tage stilling til, men det kommer i løbet af skiftet. Har du f.eks. aktier i et depot ved din gamle bank, så skal de enten sælges eller flyttes over til din nye bank i et nyt depot.

Det vil der være lidt omkostninger forbundet med dette, og her skal man også huske at regne på de skattemæssige faktorer. Har du en gevinst på dine aktier og sælger dem, så vil det udløse en skatteregning.

Mange banker og høj konkurrence

Der er mange banker at vælge imellem, så konkurrencen er ret høj mellem dem. Derfor skal du også være lidt fræk og forhandle om de priser og produkter, du bliver tilbudt i en ny bank.

Det er helt almindeligt at forhandle om finansielle produkter, så det er bare med at gøre dette. Der er nemlig mange penge at spare i det lange løb.